Intet nytår uden Slyngelorkestrets festlige nytårskoncert i Vejle Musikteater
Der er to koncerter i salg: Onsdag den 7. januar kl. 19.30 og lørdag den 10. januar kl. 15.00
Det bliver sædvanen tro festligt ud over enhver beskrivelse, når Slyngelorkestret lader de musikalske propper springe. I år er tenor Anders Kampmann solist til nytårskoncerterne.
Glæd dig allerede nu til festfyrværkeri af populær musik, hvor alle i salen – både musikere og publikum – ikke sidder stille på deres stole. Repertoiret spænder fra Strauss til moderne filmmusik.
Lauseniana – Musikglæde og underholdning i fokus
Promenadeorkestret Lauseniana, som af de fleste nok er bedre kendt under navnet ’Slyngelorkestret’, er et fællesjysk underholdningsorkester, hvis formål er at skabe musikglæde og holde den lødige underholdningsmusik levende.
Lausenianas repertoire er vidtspændende – fra wieneroperetternes fejende valserytmer over Lumbyes indsmigrende melodier til moderne musicaltoner – men det er altid den glade, livsbekræftende musik, der spilles.
Gruppe- og firmasalg
Hvis du køber 10 billetter eller flere er der 10 % rabat på købet – kontakt musikteatret, så hjælper vi.