Onkel Reje & Erna show

  • Onkel Reje & Erna show
  • Dato 13.
    september
    2026
  • Tid 15.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 165 - 265 kr.
  • Genre Børn og familie
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Ca. 50 minutter - ingen pause
  • Pladstyper Nummererede pladser Siddepladser

Oplev Onkel Reje i hans hidtil skøreste og sjoveste show med Erna!

I Onkel Rejes nyeste show er der som altid fuld fart på sjov, ballade og skøre musikalske indslag. Det er Onkel Reje, som børnene kender ham bedst – totalt uforudsigelig. Han byder på vilde trylletricks og masser af sange som ’Jeg Kan Ikke Li’ At Gå I Bad’ og ’Pruttesangen’. Humoren og musikken kombineres til et show, hvor intet er helt som det plejer.

Med på scenen har han sin assistent, Erna, som børnene måske kender fra Cirkus Summarum. Hun er gammel, og nok mindst døden nær, men selvom man er halvdød, kan man sagtens være med i et Onkel Reje-show.

Som altid vil Onkel Reje udfordre regler og autoriteter, mens han har børnene i centrum og leverer både grin, ballade og vild fantasi. Showet byder også på Onkel Reje Danserne, som kommer med en bombe af bevægelse og energi.

Onkel Reje er kendt fra DR Ramasjang og han er en af de mest markante figurer i dansk børneunderholdning. Han er kendt for sin meget direkte facon, en skæv humor og evnen til at sige det højt, som mange børn tænker, men som de voksne ikke tør sige højt.

  • Del siden: