Vejle Musik- og Kulturskole – Afslutningsforestillinger

  • Vejle Musik- og Kulturskole – Afslutningsforestillinger
  • Dato 22.
    april -
    23.
    april
    2026
  • Tid 19.30
  • Sted Vejle Musikteater - Lille Sal - Jacob Gade Salen
  • Pris 50 kr.
  • Genre Børn og familie, Show
  • Arrangør Vejle Musik- og Kulturskole
  • Varighed To timer inkl. pause
  • Pladstyper Nummererede pladser Siddepladser

To forestillinger. To vidt forskellige udtryk. Én aften med unge talenter på scenen i Vejle Musikteater

Vejle Musik- og Kulturskoles dramatalentlinje inviterer indenfor til årets afslutningsforestillinger, hvor 1. og 2. årgang præsenterer deres arbejde.
Glæd dig til en aften, hvor realistisk drama møder fysisk og eksperimenterende teater og hvor unge stemmer får plads til at fylde scenen.

De to forestillinger spilles efter hinanden med en kort pause imellem.

1. Årgang: Pigerne ved siden af (af Gorm Hansen)
På et bosted for unge med hver deres historie og bagage forsøger en gruppe at finde fodfæste i livet og i hinanden.

Relationer opstår, konflikter ulmer, og tillid sættes på prøve, når en ny beboer og en ny pædagog træder ind i fællesskabet. Under overfladen gemmer sig sårbarhed, håb og et stærkt behov for at høre til.

Pigerne ved siden af er en nærværende og vedkommende forestilling om unge mennesker på kanten om fællesskab, svigt og modet til at blive.

2. Årgang: Verden Vælter
Der er meget i verden at bekymre sig om, når man er ung. Tanker kan vokse sig store, uro kan snige sig ind og nogle gange kan frygten tage over.

I forestillingen Verden Vælter har 2. årgang arbejdet med temaet angst gennem et eksperimenterende og fysisk teatersprog. Resultatet er en intens og sanselig forestilling, der undersøger angstens mange ansigter.

Gennem en række scener inviteres publikum ind i et indre landskab, hvor tanker, krop og følelser støder sammen. Her mærker vi, hvad der kan gemme sig inde i et ungt menneske – når Amygdala, vores urgamle alarmcentral i hjernen, får lov at styre lidt for meget.

Verden Vælter er et poetisk og fysisk teaterstykke om den uro, mange kender: Når tankerne løber af sted, pulsen stiger, og det føles som om alt omkring én er ved at skride.
For i de øjeblikke kan det føles, som om verden vælter.

Om Talentlinjen
Forestillingerne er en del af Vejle Musik- og Kulturskoles talentlinje i drama, hvor unge arbejder målrettet med scenekunst gennem træning, samskabelse og produktion.

  • Del siden: