Min Mindste Koncert

I 2021 kunne musikelskere glæde sig til Min mindste koncert i vejle Musikteater – et musikalsk talkshow!

Et nyt samtale- og koncertkoncept i Vejle Musikteater, som var helt gratis og blev streamet LIVE fra TV-studiet i Vejle Musikteater i perioden februar – juni 2021.

Her kom gæsterne med bag facaden hos kendte danske musikere, når de spolede tiden tilbage for at tale om dengang, de var på vej frem.
Ambitionen var at komme tilbage til de tanker og drømme, der var på spil i tiden lige før det hele begyndte at lykkedes.

Vi ville finde tilbage til præcis den koncert – Min Mindste Koncert – hvor det hele var allermest sårbart og kunne være faldet fra hinanden. Hvad var det der fik artisten til at holde fast og blive ved, trods modgang og stilstand – og hvordan har det kunnet bruges i løbet af karrieren? Og kan det stadig det?

Det var altså en unik mulighed for at komme med ind i en kendt musikers spændende tankerum og få indsigt i de erfaringer – gode og dårlige – der har været med til at skabe grundbund for den kendte musikgæsts karriere.

Mødet med et nyt talent
Men mindst lige så vigtigt gav den kendte musikgæst også ud af sine erfaringer til en særlig udvalgt gæst – til hvert talkshow blev et lokalt musikalsk talent inviteret med, som dermed kunne spejle sig i historierne fra den etablerede kunstner og se, at det ikke kun er ham eller hende, der måske mødte modstand eller havde haft det svært i starten af den musikalske karriere.

Det er ret universelt, og forhåbentlig gav samtalerne talentet troen på, at han eller hun rummer råstoffet til at bygge et liv op omkring musikken. Og forhåbentligt fik den etablerede kunstner også noget med fra samtalen.

Rammen
Radiovært og journalist Jesper Nyborg var fast vært på Min Mindste Koncert, der blev streamet gratis og LIVE fra tv-studiet i Store Sal i Vejle Musikteater en gang hver måned i perioden februar – juni 2021.

Gæster til de sendte “Min Mindste Koncert”-udsendelser:

Sådan tilmeldte talenterne sig
Hvis man var det næste lokale talent, der ønskede at møde en kendt musiker på scenen i tv-studiet, så var første skridt en digital showcase via dette link: Min mindste koncert foråret 2021 (uncovermusic.dk)
Her blev talenterne udvalgt til deltage i den næste Min Mindste Koncert i Vejle Musikteater.

I første omgang var det artister fra Region Syddanmark, der kom i betragtning.

Min mindste koncert kom i stand i et samarbejde mellem Vejle Musikteater og UNCOVERmusic.dk – med støtte fra Tuborgfondet.

Idéoplæg: Kris Herman, UNCOVERmusic.dk samt Vejle Musikteater