Stærkt musikprogram til Rock i Byparken 2018: Glæd dig til 3 festlige fredage med sol, sommer, grønt græs og fed musik i Byparken i Vejle!

 

KUN 295,- pr. billet til fredag den 17. august 2018, hvor Jacob Dinesen og Carpark North åbner årets Rock i Byparken

Jacob Dinesen
Trods mere end 100 koncerter landet over i 2017, er mange fans gået forgæves til Jacob Dinesens koncerter. Alt har været udsolgt i måneder forud! Det seneste halvandet år har den kun 22-årige Jacob Dinesen arbejdet ihærdigt for at følge med den voksende efterspørgsel, i kølvandet på udgivelsen af albummet ‘Brace Against The Storm’, der gik direkte ind som nummer 1! 2017 var et godt år for den sympatiske musiker og med et salg på langt over 25.000 solgte billetter er der ikke længere tvivl om talentet – fremtiden tilhører Jacob Dinesen.

Carpark North
På Carpark Norths 5. studiealbum “Hope” er der en historie om tab, håb og livsglæde, som trænger sig på. Lyden af ”Hope” emmer af Carpark Norths signaturproduktion og en genfunden nysgerrighed, til at gå nye veje. For første gang i karrieren præsenterer trioen sange på deres modersmål. Albummet rummer ti meget varierede sange med masser af typiske Carpark North kontraster, som spænder fra den electrorockede andensingle ”Raise Your Head” – hvor trommeslager Morten Thorhauge beviser, hvorfor Carpark North er et landets mest hårdstlående liveacts!

 

Søs Fenger
Søs Fenger i topform, én af vore bedste vokalister i landet, kendt og elsket af de fleste danskere gennem flere generationer. En uforglemmelig aften i selskab med Søs Fenger og hendes stjerneband. Glæd dig til en koncert, hvor Søs, i tæt kontakt med publikum, personligt og ærligt øser ud af sine mange oplevelser fra et begivenhedsrigt liv som sangerinde, kvinde med stort socialt engagement – om sin store passion; at gøre en forskel i samfundet, musikken og de virkelige historier bag de mange, gode sange!

Thomas Helmig
Et rekordstort publikum havde en fest på Northside og Tinderbox festivalerne i 2017 og også anmelderne var begejstret. Jyllandsposten gav 6 stjerner og ordene “Seks stjerner til Thomas Helmig på Northside. Den lokale popstjerne gav en regulær comeback-koncert på Northside, hvor alt klappede. Ikke mindst publikum.” og Fyens skrev “Rygtet fra Aarhus talte sandt. Thomas Helmig har muligvis aldrig været bedre. Den her koncert glemmer Tinderbox ikke foreløbigt. En regulær masterclass i showmanship.” og kvitterede med 5 stjerner.

 

Scarlet Pleasure
I efteråret, kunne man følge med i dokumentar-serien, ’Vi Er Scarlet Pleasure’ – et personligt tilbageblik, på bandets helt store gennembrud i 2016. Nu er Scarlet Pleasure endelig tilbage med nyt, og den første single i mere end et år! Og selvom sangen hedder ’Deja-vu’, så er der langt fra tale om noget man har oplevet eller hørt før, fra den hyper-produktive og ambitiøse danske trio. ’Deja-vu’, byder nemlig på et Scarlet Pleasure, som har taget den helt til kanten, sprunget ud i det blå – og endnu engang fornyet og udfordret deres lyd og stil.

NIK & JAY
De smider den ene hit single efter den anden, som hver gang er noget helt nyt og anderledes, og som samtidig nærmest folder sig ud som en ny signatur lyd for Nik & Jay. Det er ærligt, det er jordnært og det rammer lige i hjertekuglen og man bliver indfanget, bevæget og glad. Senest er det ’Linje H’ der i al sin enkelhed er Nik & Jay, som danskerne aldrig har hørt dem før. Helt tæt på, akustisk og alligevel fuld af metaforer og ord der fanger, på et gyldent sprødt ow, li’som go’e croissanter”, som Nik rapper i andet vers.