Sangerindens one-woman-show fylder Vejle Musikteater med personlige fortællinger, musik og komik
2025 er skudt i gang, og det fejrer vi med JANUAR SALE.
Fra mandag den 13. januar kl. 12.00 til og med fredag den 24. januar kl. 12.00. Du kan spare 50 % på denne oplevelse. Der er et begrænset antal pladser til rådighed i kampagnen. Vi har i alt udvalgt 21 skønne oplevelser fra 2025-programmet, hvor der er JANUAR SALE.
I september 2024 præsenterede Caroline Henderson sit helt nye musikalske one-woman-show, Mit liv som Hun. Hun har selv opsummeret showet med følgende citat: ”‘Mit liv som Hun‘ er en finurlig storytelling om at være frøken, fruentimer, feminist med begge hænder i opvasken og en fjerpen eller to i hatten!”
Historier fra hendes liv som kvinde er udgangspunktet for et show fyldt med personlige fortællinger, komiske indslag og selvfølgelig musik, bakket op af bassist Ida Urd Bramming og guitarist Anna Roemer. Med udsolgt og få billetter flere steder, var de første opsætninger af ’Mit liv som Hun’ en stor succes. Showet modtog fire hjerter og rosende ord fra Politikens anmelder: ”Caroline Hendersons musikalske selvportrætshow er både barskt, vredt, ømt, morsomt og underholdende.”
Henderson har gennem årene markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der henter inspiration fra både jazz, blues, pop og elektroniske toner.
Hendes CV byder på alt fra sanger til skuespiller på både teaterscenen og i TV-serier, både i ind- og udland. Inden for de sidste par år har hun blandt andet været aktuel med de populære Black Voices-koncerter, i Vikings: Valhalla på Netflix, de storslåede musicalopsætninger Natasja og Askepot samt den anmelderroste spillefilm Viften, der modtog Nordisk Råds filmpris 2023.
Foto: Camilla Winther