Halberg – Halvtreds

  • Halberg – Halvtreds
  • Dato 9.
    oktober
    2026
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Lille Sal - Jacob Gade Salen
  • Pris 335 kr.
  • Genre Koncert, Show
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed To x 45 minutter plus pause
  • Pladstype Ståpladser

I 2026 fejrer Poul Halberg et enestående jubilæum – 50 år som udøvende musiker, og du kan opleve jubilæumsshowet i Vejle Musikteater

Gennem et halvt århundrede har Poul Halberg sat sit umiskendelige præg på dansk musik, både som guitarist, komponist og producer, i for eksempel NEWS, hvor han producerede fem albums. Nu tager han på turné med HALBERG – HALVTREDS, en hyldest til de mange sange, der har været soundtracket til flere generationer af danske musikelskere.

Poul Halberg har været en stilskabende kraft i bands som Halberg/Larsen, og Ray Dee Ohh. Han har skrevet og spillet sig ind i den danske musikhistorie med tidløse hits som ”Magi i luften”, ”Jeg vil la’ lyset brænde”, ”Efterår”, ”Elskes af dig”, ”Mandagsstævnemøde”, ”Brændende læber” og ”Fri for at drømme om dig”.

Med sig på scenen har Halberg sit faste og stærkt sammenspillede band bestående af:

Jette Schandorf (bas, kor) – En dynamisk og kreativ drivkraft i dansk rockmusik i over 40 år. Kendt fra bl.a. News, Halberg Larsen, Lis Sørensen og Poul Halberg Powertrio.

Heidi Degn (vokal) – En smuk og personlig stemme, kendt fra BeePop, hvor Halberg producerede debutalbummet.

Gorm Bülow (keyboards) – Har spillet med Sebastian, Søs Fenger og Danseorkestret.

Jesper Thomsen (trommer) – Kendt fra X-Factor bandet og har samarbejdet med bl.a. Peter Belli og Rasmus Seebach.

Oplev en aften fyldt med magiske øjeblikke, hvor musikken bringes til live af et af Danmarks mest ikoniske navne.

  • Del siden: