Den Grammy-vindende Keb’ Mo’ tager sit stemningsmættede guitarspil og sange med til Vejle Musikteater
Der står fem Grammy’er og 14 Blues Foundation Awards hos Keb’ Mo’. Han har næsten 50-års guitarspil i fingerspidserne, så det er en erfaren og yderst dygtig musiker, som indtager Store Sals scene den 26. juni. Keb’ Mo’ har gennem sin lange karriere udfoldet sin unikke evne til at forbinde fortid og nutid i sit stemningsmættede guitarspil og sang.
Hans evner har toppet Billboard Blues-listen syv gange og taget ham fra koncerter i Carnegie Hall til Det Hvide Hus. Og listen over musikalske samarbejspartnere er lige så imponerende. Listen tæller blandt andet Taj Mahal, Willie Nelson, Bonnie Raitt, The Chicks og Lyle Lovett. Både Gibson og Martin har produceret signaturguitarer med Keb’ Mo’.
Hans internationale gennembrud kom i 1994 efter i mange år at have arbejdet bag scenerne som guitarist, sangskriver og arrangør. Men med sit selvbetitlede debutalbum trådte Keb Mo selv ind forrest på scenen, hvor hans genreudfordrende udgave af old school-lyde blev utrolig rost.
Senest har han i eget navn udgivet albummet Good To Be i 2021. Det væver lydene fra hans barndom i Compton, Californien sammen med inspiration fra hans adopterede hjemby Nashville. Resultat trækker på country, soul og blues for at skabe et hjertevarmende sonisk univers, der transcenderer genrer og geografi, mens det hylder kraften i kærlighed og modstandsdygtighed, udvikling og taknemmelighed samt håb og minder.
I 2025 udgav han albummet Room On The Porch sammen med Taj Mahal.
Foto: Rachel Deeb