Milling og Molbech – Madonna

  • Milling og Molbech – Madonna
  • Dato 9.
    oktober
    2027
  • Tid 20.00
  • Sted Vejle Musikteater - Store Sal
  • Priser 435 - 450 kr.
  • Genre Show
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed 2 x 55 min.
  • Pladstyper Nummererede pladser Siddepladser

Milling og Molbech dykker ned i Madonnas kæmpe musikhits og historie i Vejle Musikteater. Den uden sidestykke største og vildeste musikrelaterede skæbnehistorie, der nogensinde har udspillet sig


En serie-provokatør på høje hæle laver scener i Danmark!
Hvis du én gang har været i rum med hende, så glemmer du det aldrig resten af livet. Madonna har udfordret, skræmt, henrykt og tændt en hel planets befolkning lige siden, gennembruddet i start 80’erne.

Et mareridt for lokale myndigheder når hendes provo-erotiske shows var i byen, og altid på forsiden med hendes seneste skandaler og udskejelser. Milling og Molbech går i ”kødet” på popstjernernes popstjerne, og fortæller hendes vilde livshistorie i deres nyeste live/musik/comedyshow: ”Milling og Molbech Madonna”.

Forvent at blive revet rundt gennem hendes magtdemonstration af et hit katalog når M&M’s band tager klassikerne under behandling… … men aftenen kommer også til at forsøge at finde ind underhuden på Madonna og besvare spørgsmålet om: Hvorfor hun evigt provokerer og udstiller sig selv? Svaret er mere overraskende end du tror.

Gør dig klar til en aften med PopKunst, Kærlighed, Katastrofer og Kegleformede brystholdere!
Madonnas historie er uden sidestykke den største og vildeste musikrelaterede skæbnehistorie nogensinde udspillet på vores planet!

Milling og Molbech har deres syv mand store band med på scenen – og et fyrværkeri af lyd, billeder og lyseffekter med. Og husk danseskoene og sangstemmen! For Madonnas historie er en danseeksplosion for viderekomne.

  • Del siden: