Konfirmationsmodeshow- og messe
Panayotis inviterer traditionen tro til et spektakulært konfirmationsevent, hvor vi fejrer de kommende konfirmandinder og giver jer en uforglemmelig dag fyldt med inspiration, mode og feststemning.
Vær opmærksom på, at der denne gang kun vil være et begrænset antal pladser, da vi ønsker at holde eventet intimt og specielt.
Højdepunkter for dagen:
✨ Danse-modeshow kl. 12, 13.30 og 15
Glæd jer til et storslået show, hvor vi præsenterer hele den nye 2027 konfirmationskollektion – fyldt med trends, elegance og de smukkeste kjoler til den store dag.
🎤 Eksklusivt oplæg fra Panayotis’ stylister
Vores eksperter Minea & Isa guider jer gennem ”det komplette look” og deler deres bedste stylingtips samt de hotteste konfirmationstrends for 2027.
🎪 Messe med alt til konfirmationen
Vores samarbejdspartnere står klar med inspiration til alle aspekter af din konfirmation – fra festplanlægning til accessoires. Messen åbner en time før hvert show, så I har god tid til at gå på opdagelse. Messen har åbent fra kl. 11-15 og kan besøges både før og efter showet.
Hold øje med @Panayotis_konfirmation på Instagram, hvor vi løbende afslører vores samarbejdspartnere.
🎁 Din billet inkluderer:
- Garderobe
- Modeshow inkl. oplæg
- Adgang til messen
- En goodiebag til den kommende konfirmandinde
👗 Book din kjoleprøvning
Panayotis åbner for booking af kjoleprøvninger fra d. 3. oktober. Ønsker du en eksklusiv prøvning og at være en af de første til at prøve den helt nye kollektion d. 3. oktober, skal du slå hurtigt til – du kan læse mere om VIP-kjoleprøvning nedenfor.
📅 Book din tid til prøvning fra d. 4. oktober og frem her: https://panayotis.dk/book-aftale/
Vi glæder os til at give dig en uforglemmelig dag fyldt med mode, inspiration og festglæde!
VIP-kjoleprøvning – Vær blandt de første til at prøve 2027-kollektionen
Drømmer du om at være en af de allerførste, der prøver Panayotis’ splinternye 2027-kollektion? Med en VIP-kjoleprøvningsbillet får du eksklusiv adgang til at prøve de nyeste kjoler allerede d. 3. oktober efter showet. Dette kan tilføjes under købet af billetterne.
🤍 Vigtig info:
- Der afsættes 1 time med din egen personlige drømmetyder til stede
- Kun konfirmandinden skal købe denne billet – den gælder for hende + 3 personer
- Panayotis kontakter jer via mail for at fastlægge tidspunktet for prøvningen (forvent op til 1 uges svartid)
- Prøvningen kan finde sted op til 3 timer efter showets afslutning og foregår i Panayotis’ butik
- Uden denne billet vil det ikke være muligt at prøve kjoler d. 3. oktober