Efter kæmpesucces på Copenhagen Opera Festival sender Den Jyske Opera et uforglemmeligt, musikalsk eventyr befolket af guder, valkyrier og dværge på turné.
Klassisk kæmpeværk for store som små.
Hvem skal redde menneskene og kærligheden, når kampen om den magiske ring buldrer fra gudernes borg til underverdenens dyb? Oplev et uforglemmeligt, musikalsk eventyr befolket af guder, valkyrier og dværge i denne familieversion af Richard Wagners operacyklus, Nibelungens Ring.
Her er fire operaer smeltet sammen til én fortælling om venskab og magt, og hvad der sker, når magten havner i de forkerte hænder. RINGEN tilbyder de 7-12-årige og deres familier en eventyrlig førstegangsoplevelse af Wagners klassiske mesterværk. Forestillingen er skabt af Det Lille Teater og Copenhagen Opera Festival og co-produceret af Den Jyske Opera.
Medvirkende
Fire sangere og fire musikere under musikalsk ledelse af Peter Pade
Producent: Den Jyske Opera, Det Lille Teater
Instruktør: Mia Lipschitz
Librettist: Camilla Hübbe
Scenograf og kostumedesigner: Karin Betz
Komponist: Christian Balvig
Lysdesigner: Jeppe Lawaetz
Grafik: Den Jyske Opera
Aldersgruppe: Fra 7-12 år og deres familiemedlemmer i alle aldre