Praktisk info Rock i Byparken 2026

Kære gæst,

Velkommen!

Herunder har vi samlet de mest relevante informationer, som vi anbefaler dig at læse, så du er godt klædt på til en fantastisk musikfest i Byparken i Vejle. Del gerne denne side med dine medgæster.

Klik på en overskrift med et + herunder, så folder informationerne sig ud for dig:-)


Indgang: Alm. billetter

Din indgang til Rock i Byparken 2026, finder du v. Flegmade 2A.

Se indgangs- og pladsoversigtskortene herunder. Vi har i øvrigt sørget for skiltning i området så du kan finde vej til indgangen.

Hvis du ønsker at forlade Byparken i løbet af aftenen, kan du også henvende dig ved indgangen/udgangen, så hjælper vi dig med et udgangsarmbånd, så du nemt kan komme ind igen senere på aftenen.


Indgang: Partner, VIP, presse, handicap og gæsteliste

Din indgang til Rock i Byparken 2026, finder du ad Flegmade og rundt om den “Hvide Bygning” ad parkeringspladsen. OBS: Hvis der ikke er lang kø i indgangen til alm. billetter, så er du naturligvis også velkommen til at benytte denne indgang, hvorfra der også er adgang for Partnere, VIP, presse, handicap og gæsteliste. Du vælger blot den indgang, der er nemmest og hurtigst for dig.

Se indgangs- og pladsoversigtskortene herunder. Vi har i øvrigt sørget for skiltning i området så du kan finde vej til indgangen.

VIP (det er fx partnere, virksomheder og øvrige med et særligt armbånd), presse og handicappede følger blot informationen på banneret over indgangen og placerer sig der, hvor der enten står VIP, Presse eller Handicap. Hvis du står på gæstelisten, så placerer du dig, hvor der står enten VIP eller Presse.

Alle tidspunkter og forhold er vejledende og kan ændres uden varsel.


Tidspunkter/program – se alle tidspunkterne som er gode at huske

  • Kl. 18.30: Koncert #1
  • Kl. 19.45: Koncert #2
  • Kl. 21.45: Koncert #3
  • Kl. 23.00: Tak for i aften

Alle tidspunkter og forhold er vejledende og kan ændres uden varsel.


Billethåndtering – din billet kan scannes én gang pr. aften af én gæst

Hav din billet klar til at blive scannet ved indgangen – så undgår vi for meget kø. Du må gerne vise din billet på telefonen, den behøver ikke være printet.

Husk at din enkeldags- eller partoutbillet kan scannes én gang pr. aften. Det betyder, at hvis du deler din partoutbillet med anden gæst en given fredag aften, så er det den gæst, som har fået scannet billetten ‘først’ den pågældende aften, som har adgang til byparken. Hverken enkeldags- eller partoutbilletter kan scannes flere gange og bruges af flere gæster på samme koncertaften.

Hvis du har købt billet med ungerabat, så husk at medbringe billedidentifikation med fødselsdato på.

Køb ikke hos alternative billetudbydere

  • Vejle Musikteater fraråder køb af billetter, gavekort og services hos alternative billetudbydere, som fx Viagogo, Safetickets, privatpersoner og lign. udbydere. Hvis du køber billetter, gavekort og services hos en privatperson, så anbefaler vi, at du kender personen godt. Det samme kan være godt at overveje, hvis du deler din partoutbillet med en anden person. Billetter kan som nævnt kun scannes én gang pr. aften af èn person, og det er ærgerligt, hvis billetten allerede er blevet scannet af en anden lige netop den fredag du selv ville til koncert.
  • Vejle Musikteater kan ikke garantere for gyldigheden af billetter og services købt hos alternative billetudbydere
  • Vejle Musikteater frasiger sig ethvert ansvar for billetter, gavekort og services af enhver art, som er købt/erhvervet hos alternative billetudbydere
  • Vi anbefaler, at du kun køber billetter, gavekort og services via Vejle Musikteaters officielle salgskanaler, dvs. www.vejlemusikteater.dk, vores billetsalgskontor eller www.billetten.dk

Ledsagerbillet til Rock i Byparken

Handicappede gæster, der har et gyldigt ledsagerbevis/kort (ledsagerordning) tilbydes én gratis billet til én ledsager.

Ledsagerplads bestiller du via telefon eller ved personlig henvendelse i Vejle Musikteater. Husk, at have et gyldigt ledsagerbevis/-kort klar ved bestilling


Børn og billettering til Rock i Byparken

For børn fra tre år betales fuld billetpris.


Billet- & informationsskranke

Ved indgangen/udgangen finder du også en Billet- og informationsskranke, hvis du har brug for hjælp/spørgsmål vedr. billettering.

Det er desværre ikke muligt at købe hverken enkeldag- eller partoutbillet til aftenens koncerter længere, da der er udsolgt.

Køb ikke hos alternative billetudbydere

  • Vejle Musikteater fraråder køb af billetter, gavekort og services hos alternative billetudbydere, som fx Viagogo, Safetickets, privatpersoner og lign. udbydere. Hvis du køber billetter, gavekort og services hos en privatperson, så anbefaler vi, at du kender personen godt. Det samme kan være godt at overveje, hvis du deler din partoutbillet med en anden person. Billetter kan kun scannes én gang pr. aften af èn person, og det er ærgerligt, hvis billetten allerede er blevet scannet af anden person lige netop den fredag du selv ville til koncert.
  • Vejle Musikteater kan ikke garantere for gyldigheden af billetter og services købt hos alternative billetudbydere
  • Vejle Musikteater frasiger sig ethvert ansvar for billetter, gavekort og services af enhver art, som er købt/erhvervet hos alternative billetudbydere
  • Vi anbefaler, at du kun køber billetter, gavekort og services via Vejle Musikteaters officielle salgskanaler, dvs. www.vejlemusikteater.dk, vores billetsalgskontor eller www.billetten.dk

Konferencier – offentliggøres snart


Kontantfrit område – betal med betalingskort og/eller MobliePay

Rock i Byparken er kontantfri. Det betyder, at du betaler med betalingskort og/eller MobilePay i alle barer og boder på pladsen.


Handicappodie – vis hensyn, skab plads og vis vej!

Alle skal have en god koncertoplevelse. På pladsen har vi lavet et særligt hævet podie med god udsyn til scenen, som er reserveret til gæster som er gangbesværet/med handicap. Herfra er der også adgang og kort vej til et handicaptoilet. Se pladsoversigtskortet herunder. Kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp på aftenen. Vi opfordrer i øvrigt også alle gæster til vise hensyn og hjælpe, hvis man oplever en gangbesværet/handicappet har brug for hjælp. Skab gerne plads og vis vej. På forhånd tak. Alle skal have en god koncertoplevelse!


Parkering & transport

Efter kl. 17.00 er der på hverdage gratis parkering på Vejle Kommunes parkeringsplads på Skolegade 1, og i weekenden er det gratis hele døgnet. Der er i alt godt 400 pladser. Her er desuden seks stk. EWII-ladere med 22 kW, som kan benyttes via Monta Charge eller abonnement v. EWII eller Clever. Du skal kun gå godt 50 -100 meter til Musikteatret/Byparken.
 
Der er også betalingsparkering på Flegborg 6, med 40 pladser, og Torvegade 17A, med 25 pladser. Ved sidstnævnte er der endvidere to stk. 24 kW ladere, som kan benyttes via Monta Charge. Begge parkeringspladser ligger kun godt 50 – 100 m. fra Musikteatret/Byparken.
 
Du kan også benytte betalingsparkering i Parkeringshuset Albert, Ved Anlæget 24, med over 200 pladser. Herfra skal du kun gå godt 200 m. til Byparken.
 
Desuden ligger Musikteatret/Byparken kun godt 700 m. fra banegården i Vejle, og herfra er der gode muligheder for at benytte dig af både bybusser, lokal- og regionalbusser og tog.

Der er én indgang til Rock i Byparken 2025, som du finder v. Flegmade 2A. Indgangen åbner kl. 18.00. Se film og pladsoversigtskort herunder. Vi har i øvrigt sørget fra skiltning i området, så du kan finde vej til indgangen. Der er ikke direkte adgang til indgangen/udgangen fra parkeringspladserne v. Vejle Kommune (Skolegade 1 og Flegmade), men herfra er der kort gå afstand til Flegmade 2A (100 – 200 meter).


Madboder, barer m.v.

Vi har sørget for et lækkert udvalg af mad og drikkevarer for enhver smag, som du finder i de forskellige madboder og barer på pladsen. Samarbejdspartnere offentliggøres snart.

Bemærk at det ikke er tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer på pladsen.


Vi passer på naturen sammen

Kæmpe krammer til alle gæster. Tak fordi du hjælper vores personale og anvender affaldsspandene på pladsen med sortering.

Vi bruger naturligvis retursystem i alle barer, og tak fordi du er med til at passe på naturen. Du betaler KUN 5 kr. i pant for et krus i barerne, som du kan ombytte til et rent krus, hver gang du køber mere at drikke. Der er desuden genanvendeligt service hos Indian Kitchen og Kaffebaren, som du betaler 10 kr. pr. del for.

Krus og service kan afleveres i pantboden, hvor du får 5 kr. retur pr. enhed. Krus kan også afleveres i ølbarerne. Du er også meget velkommen til at donere dit krus i én af pantkurvene ved ind-/udgangen, så går pengene ubeskåret til godt lokalt formål.

Et grønnere Musikteater

Hvis du er blevet nysgerrig på mere om vores strategi og indsatser på det grønne område, så er du velkommen til at læse med HER


Din sikkerhed

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe mad, drikkevarer, stole, barnevogne, paraplyer, kamera m.m. Børn under 15 år skal ledsages af en voksen.
Vi anbefaler, at du læser det fulde ordensreglement KLIK HER


Indgangskort