Rock i Byparken 2026 – Partoutbillet

  • Rock i Byparken 2026 – Partoutbillet
  • Få billetter tilbage!
  • Dato 21 & 28. aug.
  • Tid 18.30
  • Sted Vejle Musikteater - Byparken
  • Priser 814 - 900 kr.
  • Genre Koncert, Rock i Byparken 2026, Study-In Vejle, Ungerabat
  • Arrangør Vejle Musikteater
  • Varighed Sidste koncert forventes slut ca. kl. 23.15
  • Pladstype Ståpladser

Glæd dig til en aften i selskab med Gilli, Infernal, Dizzy Mizz Lizzy, Zar Paulo, Kind Mod Kind & Soleima til Rock i Byparken i august 2026


Praktisk info Rock i Byparken


Billetkøbs-tip😉

De sidste to fredage til Rock i Byparken venter stadig, og med en partoutbillet får du begge koncertaftener til en billigere pris, end hvis du køber dagsbillet til hver fredag.

Du sparer 190,-

Så hvis du ikke er klar til at sige farvel til sommerens bedste fredage endnu, er det nu, du skal slå til

Husk, at du kan dele partoutbilletten med en, du holder af, hvis du ikke selv har mulighed for at tage afsted en af aftenerne.

🎟️ To fredage. Én billet. Mere musik for pengene 🎟️


Tidsplan

  • Kl. 18.00: Indgangene til Byparken åbner
  • Kl. 19.00: Koncert #1
  • Kl. 20.00: Koncert #2
  • Kl. 22.00: Koncert #3
  • Kl. 23.15: Tak for i aften

Alle tidspunkter og forhold er vejledende og kan ændres uden varsel.


“Rock i Byparken sluttede med sol, udsolgt – og en stemning bedre end Smukfest.”

– Vejle Amts Folkeblad 2025 –


Del din partout med en du kender:-)

Oplevelser, som er lige til at dele…

Men del kun din partoutbillet med en du kender/stoler på:-)

Din partoutbillet kan scannes én gang pr. aften.

Godt at vide

Det betyder, at hvis du deler/giver din partoutbillet med/til en anden gæst en fredag aften, så er det den gæst, som har fået scannet din billet ‘først’ den pågældende aften, som har adgang til byparken. Hverken enkeldags- eller partoutbilletter kan scannes flere gange (eller bruges af flere gæster) på samme koncertaften.



Klik her læs mere om den 21. august: Gilli, Infernal & Kind Mod Kind

Gilli
Rapperen har gennem de sidste ti år konsekvent genopfundet sin lyd ved at fusionere elementer fra forskellige musikgenrer. Og fusionerne virker hos de danske musikfans for hans sange streamer massivt. Gilli var i 2024 for 10. år i træk at finde blandt Spotifys ti mest spillede danske artister, hvoraf han i seks af de år har været den #1 mest spillede artist. I foråret udgav Gilli EP’en Rene Hjerter Vinder Altid.

Infernal
En ikonisk duo rammer Rock i Byparken med vanligt vanvid, vodkabad og bankende bas. Infernal har fyldt dansegulve i så massiv stil, at de sammenlagt har ligget mindst 608 uger – altså 12 år – på den danske Club Chart! Der bliver smæk på, når ”From Paris to Berlin” og den seneste single ”I Don’t Fuck On Mondays” bliver sluppet løs i Byparken.

Kind Mod Kind
Kind mod Kind skaber et univers fyldt med kontraster, hvor forsangeren Julius Amdisens inderlige falset danser hen over mørke elektroniske produktioner, som både taler til danselysten og tankerne. Deres sange centrerer sig om en næsten filmisk stemning, der suger lytteren ind.  Singlen ”Love Isn’t Easy (feat. Medina)” er både et streaming- og radiohit for gruppen.

Klik her læs mere om den 28. august: Dizzy Mizz Lizzy, Zar Paulo & Soleima

Dizzy Mizz Lizzy
Med klassikere som ”Silverflame”, ”Waterline” og ”Love Is a Loser’s Game” i bagagen – plus en uovertruffen live-energi, der senest fyldte Royal Arena og Jyske Bank Boxen til bristepunktet – er der lagt op til et regulært rockbrag til Rock i Byparken. Dizzy Mizz Lizzys seneste album Alter Echo (2022), var populært, anmelderrost og tilføjede bandet nye klassikere til setlisten som sangen ”The Middle”.

Zar Paulo
Zar Paulos dansksprogede poprock-sange er siden udgivelsen af deres debutalbum, Elendig Software (2023), nærmestflyttet permanent ind i hjernebarken hos musikfans med uundgåelige hits som ”Klap For Fædrelandet” og ”Kan Du Holde Til At Holde Det Inde”. I foråret udgav de den første smagsprøve på deres næste udgivelse i form af sangen ”Telefonperson”.

Soleima
Soleima udgav Nationens Skrammer i 2023, der for alvor fremhævede hendes lyriske talent på dansk. Med udgivelsen af Hærværk/Mesterværk (2025) er hun gået i en ny retning med en mere rocket lyd i centrum. Lyden er skabt i samarbejde med Bjarke Niemann (Spleen United), og den nye retning er blevet godt modtaget af musikanmelderne. I GAFFA og Soundvenue fik Hærværk/Mesterværk fem ud af seks stjerner.


Genoplev minderne fra Rock i Byparken 2025 – kan du finde dig selv?


  • Del siden: